Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

I tvivl?

Er du i tvivl om hvad du skal vælge? Har du brug for mere viden før du kan træffe din beslutning?

Hos os er du altid velkommen til at prøve os af i virkeligheden.

Du kan gøre det på forskellige måder:

1. Informationsaften for alle interesserede i januar

Tag vennerne med, dine forældre, bedsteforældre eller kom selv. Du får en orientering om vores tilbud, bliver vist rundt af vores unge, du kan tale med lærerene eller bare snuse lidt til stemningen.

2. Gennem din vejleder kommer I en gruppe fra klassen/skolen på et særligt besøg hos os, ser stedet, får lidt at vide om skolen og får mulighed for en snak med os, du kan også her møde vores unge i dette skoleår.

3. Gennem din vejleder får du aftalt 2-3 dages brobygning hos os. Måske kommer du selv, måske er I flere der besøger os samtidigt. Her følger du en af linjerne, deltager i undervisningen og vores hverdag. Du får en ung på skolen som din tutor mens du er på besøg hos os.

4. Du og dine forældre aftaler et besøg. Det kan I gøre året rundt. Vi har altid kaffe på kanden, tid til en snak om lige det der optager dig.

Du kontakter os på: 99 15 68 40 mellem 7.30 og 12.30 for en aftale.