Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Mobbepolitik

10. klasse Center Skive accepterer ikke mobning.

Enhver, såvel unge som voksne, har pligt til at reagere og gribe ind ved enhver form for mobning.

Skolen har haft en klar og offentlig mobbepolitik siden 2011, den anvendes i praksis og justeres løbende.

Vi forstår mobning således:

’Mobning er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer.’

(citat: Dansk Center for Undervisningsmiljø)

Værdier og trivsel

Skolen vægter trivsel meget højt og arbejder aktivt med de unge på, at skabe en skole fyldt med humor, aktivt ungdomsliv, en fri og positiv tone med fællesskabet som centrum. Trivsel betragtes som forudsætning for at læring kan finde sted.

Alle unge skal trygt kunne møde i skole og frit udfolde sig inden for fællesskabets alment gældende normer.

Skolen har tre værdier og principper, som alle unge og forældre gøres bekendt med. De er et udtryk for det ansvar såvel den enkelte unge selv, som medarbejdere har, for at ALLE får et godt skoleår.

Alle har ret til en ny start
Alle har ret til at blive set med flere øjne
Her er plads til forskellighed og vi behandler hinanden med respekt

Handling

Skolens ledelse og medarbejdere italesætter igen og igen, at mobning ikke skal findes eller accepteres på skolen. Alle unge opfordres til at henvende sig til en voksen på skolen med en evt. bekymring. Vi betragter det IKKE som at sladre, men at tage ansvar. Både for egne følelser, men også for fællesskabet.

Enhver medarbejder der overhører, er vidne til eller orienteres om mobning er forpligtet på at gribe ind.

 

Digitale medier

Mobning via de sociale medier, hvor begge parter er unge på skolen, betragtes også som mobning skolen griber ind overfor, også selvom den ligger i fritidslivets sociale digitale rum.

Indsatser

Såfremt en ung på skolen oplever mobning fra ekstern part forpligter vi os på, at yde rådgivning, vejledning og guidning samt samarbejde med de eksterne ressourcer/ samarbejdspartnere vi har adgang til. Samme strategi gælder også digitale krænkelser. Her anvendes bl.a. SSP og SSP+ netværkets ressourcepersoner og rådgivere.

Den unge inddrages altid i planlægningen af en indsats og holdes løbende orienteret. Det er ikke ensbetydende med at den unge kan bestemme alt. Det er i sidste ende de voksnes ansvar, at situationen håndteres og der skabes en forandring.

Mobning søges altid løst via konfliktmægling og dialog hvor det kan finde sted. Kontakt- lærerne er forpligtede på at sikre, at denne mægling/dialog finder sted. Begge parter høres altid. Trivselsvejlederen orienteres efterfølgende, og kan ønskes inddraget i den videre proces. Konflikttrappen kan anvendes til en vurdering af konfliktens omfang og hvilken intervention der er passende.

Forældre orienteres af kontaktlærer og forventes at biddrage til at mobningen ophører.

Hvis der er tale om mobning af særlig grov eller særligt omfattende karakter, risikerer mobberen/mobberne periodisk bortvisning eller udmelding af skolen. Hver enkelt sag vil blive vurderet individuelt.

Opfølgning og vedligehold

Den enkelte elevs situation vil efter indsatsen løbende vurderes af skolens voksne da mobning kan have følgevirkninger der skal følges op på for at sikre den unges fortsatte trivsel.

Ethvert hold på skolen bør sammen med kontaktlæreren eller faglæreren aftale adfærds- regler for godt samvær. Reglerne tydeliggøres og drøftes løbende.

/Sidst opdateret august 2020