Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Afbrudt efterskole eller uddannelse?

Går du og overvejer at afbryde dit efterskole ophold eller dit første år på et grundforløb eller en gymnasial uddannelse? Så kan vi måske hjælpe dig.

Start altid med at tale med din efterskole eller uddannelsessted og spørg hvordan de kan hjælpe dig. Løser det ikke noget, så er du og dine forældre velkommen til at besøge os.

Her vil vi tale om dine muligheder, vi vil også vejlede dig i hvad du kan gøre, samt hvor du evt. skal henvende dig. Oftest finder vi en løsning sammen for dig, så du kan gå her på skolen, men skulle det ikke være muligt, så sender vi dig videre til UU Skive for yderligere vejledning.

Har du modtaget undervisning på efterskole eller ungdomsuddannelse så kan du, ved at følge vores undervisning resten af skoleåret, gå op til prøverne på 10. klasse i dansk, engelsk og matematik. Samtidig kan vi tilbyde dig et godt fællesskab, basis for nye venskaber, mulighed for vejledning og hjælp til; hvad gør jeg nu? Vi prøver altid at lave en plan for dig med udgangspunkt i hvad du har brug for. Naturligvis bygget op over vores tilbud.

Er du i tvivl, så besøg os. Derefter kan du træffe din beslutning.