MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Er du ordblind?

At være ordblind er ikke din skyld, men det er dit ansvar. 

Vi tilbyder dig at blive testet på ny, hvis din ordblindetest er forældet. Hvis du har mistanke om ordblindhed, så tilbyder vi dig også en screening for ordblindhed, og en test hvis det giver mening. 

Hos os er det obligatorisk at deltage på 1 ugens kursusforløb når du er ordblind, det sker hos os i samarbejde med VUC Skive-Viborg. De har styr på hvordan unge voksne bedst kan håndtere ordblindhed, fx. i forhold til uddannelse. 

Du kommer til, sammen med andre ligesindede, på hold af 5-6 unge at arbejde med digitale hjælpemidler, udvikle personlige strategier, træne arbejdsprocesser og i det hele taget arbejde med din erkendelse af din ordblindhed, samt dens betydning i praksis for dig.

Måske tænker du - 'det har jeg helt styr på' - så vil din deltagelse kunne tjene som en rollemodel for andre på holdet, og samtidig give dig mulighed for på nye måder at flytte dig fagligt.

 

I den daglige undervisning er de fleste materialer allerede OCR-behandlet, ellers lærer du på en nem måde at klare det selv.  Dine lærere har helt styr på de digitale hjælpemidler og hvad der virker hvornår, så spørg dem endeligt.

Skolen bruger Appwriter som du henter ned med dit uni-login når du er elev på skolen. Du får adgang til Office 365 med Onedrive hele skoleåret, ligesom der findes smarte funktioner på fx din smartphone du med fordel kan anvende efter aftale med dine lærere.

Til prøverne vurderer vi hver enkelt elevs behov for særlige hjælpemidler, ekstra tid mv. Sammen med dig afgør vi, hvad der vil være bedst for dig. Hvis du er ordblind kan du gå til prøverne på særlige vilkår. Det kan du ikke hvis du er fonologisk usikker.